Passer til enhver bolig
Bornholms Byggemiljø har
i mange år arbejdet med Veluxvinduer. Derfor
kender vi alle de mange muligheder der findes med Velux'
produkter.
VELUX blev grundlagt i Danmark i 1941, og
har lige siden hjulpet sine kunder til at få optimale
bolig- og arbejdsforhold ved at lukke dagslys og frisk
luft ind i mørke, forsømte tagetager.
VELUX gruppens grundlægger, Villum Kann Rasmussen,
så muligheden i at omdanne loftsrum til brugbare
boligområder ved at bringe dagslys og luft ind gennem
taget. Denne idé førte til udviklingen af
det første ovenlysvindue, som blev brugt til at
omdanne loftsrum til klasseværelser.
Gennemtænkt
VELUX tilbyder i dag et komplet system, der gør det let
at planlægge indbygningen af ovenlysvinduet.
Med de mange design- og kombinationsmuligheder
gør vi det muligt at skabe individuelle løsninger,
der passer til enhver bolig - lige fra ét-plans villaen
med lave taghældninger over den traditionelle 1½-plansvilla
med høj taghældning til tagetagerne i storbyens
tage.
|